Jumla

Mange de stedet man tager hen som turist vil selvsagt være fulde af turister. Derfor valgte vi at tage et lille fly op til området Jumla i Karnali, i nordvest Nepal, ikke så langt fra Tibet. Det er et meget isoleret bjergområde og som vi håbede både meget lokalt og meget smukt! 

Bare flyveturen derop var mega cool og meget smuk!

I Jumla fik vi set en lokal skole, dog havde eleverne desværre prøve/ferie så undervisningen var ikke kørende. 

Vi fik en uofficiel rundvisning, af vores små nye yndlingsvenner, i de lokale templer der skal besøges hver morgen. Meget ophævet ro her. En anden dag tog vi en endagsvandretur op på et bjerg vi havde udset os, dog kom vi ikke så højt op som planlagt, men vi rørte sne og fik de smukkeste udsigter!! 

Vi fik snakket med en masse tegnesprog, da deres engelske var helt uhyggeligt dårligt. På trods af dette var de meget interesseret! Både ældre kvinder der ikke forstår at vi ikke har brystpiercinger, små børn der øver sig på danske navne, små børn der elsker selfies, sub inspektører der er helt vilde med billeder og som gerne vil have dem og os på facebook, unge meget akavet fyre og en helt masse andre der spørger hvor vi kommer fra og om vi kan lide Jumla. Generelt blev der næsten taget lige så mange billeder af os som vi tog af dem - dvs mange! 

Også grundet det meget lille antal turister i området findes der her ikke menukort, så vi har spist enten Dal baht (ris, linsesuppe og lidt stærkt krydret grønsager) eller chowmein (nudler blandet med lidt grønsager og hvis heldigt også æg) to gang hver dag. Derudover fik Karo øvet sig i forhold til sin rotte frygt da der boede et par stykker i væggen som larmede MEGET hver nat.. Og vi fik begge øvet os i stå toiletter. 

I Jumla fik vi også indviet vores varme tøj da det blev meget koldt om natten og husene nok mest var gode om sommeren.. Puttetid med bog og til tider havde vi endda også lys!

Alt i alt en halt fantastisk positiv at komme ud i ingenting. Både naturen og menneskerne var helt fantastiske.

Flyet til Jumla. Vi kunne være 20 personer. 

Vi fik udlevet overraskende gode karamel bolcher og lidt vat til øret, så vi kunne dæmpe støjen fra flyet.

Udsigten fra flyveturen.

Traktorerne er heller ikke kedelig.

Der bliver spillet ludo.

Den seje Himalayan Bikers Club.

Friske Karo og morgenmad på sengen, ikke dårligt.

Jumla.

Der bliver vasket tøj i floden i byen.

Den lokale skole.

Der var normalt omkring 50-60 elever i klassen af gangen og 1 lærer.

Søde Depok som var 18 år, arbejdede på hotellet og styrede det næsten. Meget dårlig engelsk, men vi fandt ud af at hans familie bor 6 timer væk, han besøger dem 1 gang om måneden. Han havde arbejdet på hotellet i 4 år. Puha.

Dal Baht, en af vores elskede retter deroppe.

Små skoledrenge, der lige havde lært få sætninger på engelsk. 

Smarte fyre.

På vores "bjergbestigning"

Vi har aldrig haft en bedre tisse udsigt :-D 

Sneeee

Det var bjerget vi havde udset os fra hotellet. Vi nåede cirka op til den røde prik. 

En af de to søde damer, vi snakkede med piercinger om. Hun havde 3 brystpiercinger.

Der bliver plovet.

Vores nye bedstevenner.

Solnedgang.

Vi tog en gåtur ud af den anden ende af Jumla. Mange grønne marker.

Vores hygge læse sted.

Vores nye bedstevenner viser os rundt i to templer. De beder selv og udfører nogle ritualer, da de kommer ind i templerne.

Vi holdte pause og var meget interessante for de små børn.

Da vi skulle med flyet hjem igen var der lidt ventetid. Sub inspektøren over lufthaven ville gerne have et billede med os. Han var meget flink og ville have os som ven, Sanne ansøgte ham. Han lagde så dette billede op på facebook, som vi regnede med, at han gjorde. Det var fint og sjovt.

MEN så tagggede han sig selv på Sannes coverbillede og delte billedet til ære for hans "Best friend Sanne".......